Magiske Ungdomsfællesskaber

Magiske Ungefællesskaber er et landsdækkende projekt i Landsforeningen Bifrost, der skal skabe flere lokale fritidsfællesskaber for unge mellem 12 og 18 år. Gennem kreative og nørdede aktiviteter som rollespil, cosplay, bordrollespil og figurspil vil vi give flere unge mulighed for at finde et fællesskab, hvor de hører til.

Hvad er formålet?

Formålet er at skabe en naturlig overgang fra børne- til ungdomsaktiviteter, så unge ikke mister deres fællesskab, når de bliver ældre.

Samtidig vil vi styrke de unges muligheder for at udvikle sig fra deltagere til aktive medskabere, frivillige og fremtidens foreningsledere.

 

Hvem er projektet for?
Projektet henvender sig til unge mellem 12 og 18 år, særligt dem, der mangler et lokalt fritidsfællesskab, hvor de kan dyrke deres kreative interesser sammen med andre.

Derudover er projektet for Bifrosts lokalforeninger og frivillige, der ønsker at udvikle aktiviteter og skabe stærkere, mere inkluderende ungefællesskaber.

Hvad kan din lokalforening bruge projektet til?

Gennem Magiske Ungefællesskaber kan Bifrosts lokalforeninger få hjælp til at starte nye ungdomsaktiviteter og udvikle deres eksisterende fællesskaber.

Projektet tilbyder blandt andet:

  • Økonomisk støtte til opstart, udstyr og indretning af ungevenlige mødesteder.

  • Sparring og praktisk hjælp til udvikling af aktiviteter, rekruttering og lokale samarbejder.

  • Workshops og kompetenceudvikling med fokus på ungeinddragelse, trygge fællesskaber og generationsskifte.



Har din lokalforening lyst til at skabe flere magiske oplevelser for unge?

Kontakt Bifrost og hør mere om mulighederne i Magiske Ungefællesskaber.

Jonathan “Owen” Vesth
Projektleder 
Jv@landsforeningenbifrost.dk

Louise Helth
Projektleder
Lh@landsforeningenbifrost.dk

Magiske Ungdomsfællesskaber er støttet af Nordeafonden