Bifrosts Priser

Årets Bifald og Årets Ildsjæl uddeles én gang om året til et passende arrangement. Der uddeles en statuette og et diplom til hver af de to prismodtagere. Diplomet indeholder kriterierne for uddeling og en tekst med baggrunden for valg af modtager.

Under hver af de to priser, Årets Bifald og Årets Ildsjæl, er der en beskrivelse af kriterierne for, hvem der kan nomineres. Alle inden for den danske brede Bifrost palette kan nomineres.

Årets Ildsjæl

Årets Ildsjæl uddeles til en person indenfor den brede Bifrost-regnbue, som gennem det sidste år har gjort en bemærkelsesværdig indsats i sit lokalmiljø.

Årets Bifald

Årets Bifald uddeles til en eller flere personer, der har været med til at samle og forandre vores brede, fælles miljø.  Året Bifald skal ses som et kæmpe tak og klap på skulderen fra miljøet til modtagerne og et ønske om, at de må fortsætte deres gode arbejde.

Den Gyldne Cirkel

Den Gyldne Cirkel går til den person, som en enig priskomite mener har været en kæmpe drivkraft i store projekter igennem mange år.

Jubilæumsordenen

Jubilæumsordnen tildeles personer, som enkeltvis har været en stabil og loyal drivkraft i Bifrostmiljøet igennem mange år.

Husk altid at læse præcis hvilke kriterier priserne bedømmes på, før I nominerer dem.