Milsim

Hvad er milsim?

Milsim er en sammenslutning af ordene militær simulation, og kan beskrives som rollespil med airsoftvåben – dog med et særligt fokus på realisme. Til et milsim arrangement prøver man ofte at efterligne et rigtigt militær, men ikke nødvendigvis historisk korrekte kampe, og det er ikke altid at der rollespilles som en del af arrangementet.

Milsim foregår ofte på bestemte baner, da det kræver at området er politigodkendt før man må skyde med airsoftvåben. Derudover siger loven også, at man skal være fyldt 16 før man må bruge airsoftvåben, hvorfor mange milsim foreninger, baner og fællesskaber har en aldersgrænse på 16+.

Har du lyst til at spille milsim? Så kan du finde meget mere om hvor du kan spille her nedenfor.