Bifrosts Tryghedsmateriale

På denne side kan du finde guides, der omhandler forskellige aspekter af trygt samvær. Materialet er udarbejdet efter henvendelser fra vores lokalforeninger og arrangører, som har givet udtryk for, at de gerne vil gøre en indsats for at skabe tryghed til deres arrangementer, og ønsker inspiration til, hvordan de kan gøre det, og hvor de skal starte.

Formålet med de forskellige guides er at bidrage til at lette lokalforeningernes sikkerhedsarbejde, så de kan fokusere på det, de brænder for: At skabe kreative fællesskaber!

Bifrosts ønske er, at vi over tid kan udvide vores arsenal af materiale, og berøre flest mulige emner, der hører under overskriften ‘trygt samvær’.

Materialet kan bruges som inspiration til udarbejdelse af eget materiale, men du er som medlem af Landsforeningen Bifrost også velkommen til at kopiere dokumenterne helt eller delvist og anvende dem i dit eget materiale. Husk dog at kreditere kilden, i de tilfælde, hvor Bifrost har lånt tekst fra andre organisationer.

Hvis du har nogle spørgsmål om materialet, og hvordan du kan bruge det i dit foreningsarbejde, er du velkommen til at kontakte Bifrosts sekretariat via e-mail info@landsforeningenbifrost.dk

Grænseoverskridende adfærd; facts og guides

Disse guides omhandler grænseoverskridende adfærd. Der er flere forskellige guides, som henvender sig til forskellige situationer man som medlem/arrangør/frivillig/leder af en Bifrost Lokalforening kan opleve at stå i. 
Disse guides indeholder både værktøjer til forebyggelse, håndtering af- og genopbygning efter oplevelser i forbindelse med grænseoverskridende adfærd.

Denne guide handler om, hvad grænseoverskridende adfærd er, hvordan vi som fællesskab kan arbejde for tryggere rammer,
samt hvor du kan læse mere, finde hjælp og rådgivning.

Download guiden her 

Uagtet om du er kvinde, mand, non-binær eller andet, så er guiden her skrevet til dig, der har overværet noget, som du vurderer er grænseoverskridende og gerne vil hjælpe, men er i tvivl om, hvordan du bedst muligt gør det.

Download guiden her

Er du usikker på om du måske har udsat andre for grænseoverskridende adfærd?

Uagtet om du er kvinde, mand, non-binær eller andet, så er denne guide skrevet til dig. Den kan ikke give dig det endelige
svar på, hvordan du skal handle, men det er et forsøg på at give dig en hjælpende hånd i en svær situation.

Download guiden her

Har du oplevet noget grænseoverskridende, og ved du ikke hvad du skal gøre?

Denne guide er et forsøg på at give dig en hjælpende hånd i en situation, der kan være svær at stå i.

Download guiden her

Om du er ansvarlig for et arrangement, event, forening eller lignende, er det en fordel at have forberedt sig på, hvordan
du og resten af dine medarrangører forholder jer, hvis der sker konflikter og grænseoverskridende adfærd.

Guiden her er en hjælpende hånd, men i sidste ende er det dig som arrangør, der tager stilling til, hvordan du bedst sikrer og passer på dine deltagere, dine medarrangører og dig selv

Download guiden her 

 

HUSK, at Bifrost har lavet et udkast til en samværspolitik, som du kan bruge til dit arrangement, eller i din forening, som du kan tilgå via linket her, samt har kurser, hvori du kan lære, hvordan du kan sikre tryghed til dine arrangementer.

Bifrosts lokalforeninger er meget unikke, især når man ser på den store aldersspredning der findes iblandt dem.

Samtidig bliver der lavet aktiviteter for børn og unge mennesker som aldrig før.

Det betyder, at der er en risiko for måske at ende i en situation, hvor et barn eller ungt menneske har oplevet
grænseoverskridende og/eller krænkende adfærd fra arrangører, tryghedspersoner eller andre i ansvarspositioner.

Det er ikke en situation, man som ansvarlig i en forening, til et event eller arrangement vil ønske at stå i, men skulle det
alligevel ske, er det vigtigt, at man har en handleplan for håndteringen, samt det videre forløb.

Denne guide er beregnet til både at bruges forebyggende samt akut, af de relevante ansvarspersoner/frivillige/
bestyrelsesmedlemmer i Bifrosts lokalforeninger.

Download guiden her 

Skal du skrive en mail i forbindelse med håndtering af en sag med grænseoverskridende adfærd på vegne af din forening? 

Find et udkast til en grundmail her

Guide til håndtering af seksuelle overgreb

Dette dokument omhandler seksuelle overgreb, der bryder dansk lovgivning. Det diskuterer ikke forebyggelse, men forholder sig udelukkende til en situation, hvor ulykken er sket, og giver et bud på, hvordan man som arrangør eller sikkerhedsansvarlig kan reagere.

10 Gode Ting at have i sit Arrangørområde

Dette dokument er en liste over ting, det er en god idé, at have i sit arrangørområde, såsom førstehjælpsudstyr og sanitære produkter. Dokumentet er især tiltænkt førstegangsarrangører.

10 Gode Råd til en Tryg Aktivitet

Dette dokument indeholder 10 gode råd eller tiltag, du kan bruge, for at skabe udgangspunktet for et trygt arrangement. Det omhandler både praktiske aspekter og selve spillet.

10 Gode Råd til et (køns)inkluderende Aktiviteter

Dette dokument indeholder 10 gode råd til hvordan, man kan forholde sig til køn når man arrangerer aktiviteter, både når det kommer til praktisk og fiktion.

10 Gode Råd til et Autismevenlige Aktiviteter

Dette dokument indeholder 10 gode råd til hvordan, man skaber et trygge aktiviteter for folk på autismespektret.