Helt ude i skoven!

Mere naturformidling i rollespil!

Helt Ude i Skoven var et Bifrost naturformidlingsprojekt  i samarbejde med Friluftsrådet. Projektet handlede om at bruge rollespil som værktøj til naturformidling, men samtidig også give børn og unge fællesskaber for livet gennem naturrollespil.

Projekt sluttede i oktober 2020, hvor der havde været over 1300 børn og unge igennem et eller flere rollespil med fokus på naturformidling. Derudover blev der også uddannet over 300 unge i alderen 15-25 år i hvordan man bruger naturformidling i rollespil, og hvordan de kunne inddrage deres lokale natur i deres rollespil. 

Projektet omhandlede:

  • At få flere børn og unge ud i naturen, som en del af deres hverdag, igennem rollespil.
  • At få flere nuværende lokale afdelinger til at blive opmærksomme på naturen omkring dem.
  • At styrke børn og unges naturfaglige dannelse.

Vil du bruge naturformidling?

Har jeres lokalforening en drøm om at få mere naturformidling i jeres rollespil? Som en del af projektet blev der udarbejdet 7 grejkasser, så man nemt kan få mere naturformidling i sit rollespil.

I kan finde meget mere om vores grejkasser her.

Cæcilie Ryhl Olsson

Var projektleder for Helt ude i skoven