Bifrost Samværsweekend
Gratis samværs-uddannelse
Vær hilset gæve samværsentusiaster!
Kom på Bifrosts samværsuddannelse og bliv klædt på til at udvikle din foreningens samværskultur og skabe sunde strukturer og rammer for at forebygge og håndtere samværssager.
Udviklingen af trygge miljøer i foreninger handler i høj grad om bevidst og målrettet at arbejde med sin kultur baseret på viden og dialog. Derfor udbyder Bifrost en samværsuddannelse, som kan klæde jeres forening på til at kunne håndtere sager, når de opstår og give jer nye værktøjer til at forebygge ved at facilitere dialog om samvær, kultur, grænser og trygge fællesskaber.
Uddannelsen afvikles hen over én weekend d. 1.-3. marts 2024.
Formål
Formålet med uddannelsen er at understøtte den langsigtede udvikling i jeres forening, så alle, der har lyst til at engagere sig i foreningens aktiviteter og formål føler sig velkomne og ved, hvordan de deltager i fællesskabet.
I vil blive klædt på til, hvordan I opstiller rammer for, hvordan I er sammen som fællesskab, samt hvordan I er tydelige omkring, hvordan I håndterer sager og arbejder målrettet med den sunde samværskultur i foreningen.
Målgruppe
Deltagerne skal være motiverede for at arbejde med at udvikle foreningskulturen. Deltagerne kan være en del af den lokale bestyrelse, aktive i tryghedsgrupper eller toneangivende kulturbærere i foreningens fællesskab. Det vigtigste er, at deltagerne er motiverede for at arbejde med samværsområdet, samt har mulighed for at viderebringe viden i resten af foreningen og facilitere dialoger om kultur og samvær.
Praktisk
Samværsweekenden kommer til at finde sted i de luksuriøse omgivelser ved kursuscenteret Gillwell Hytterne på Houens Odde 20, 6000 Kolding. www.houensodde.dk
Mødetid: Fredag 1. marts 2024 klokken 17:00 (der er mulighed for at møde senere – det formelle program starter klokken 20)
Afrejse: Søndag 3. marts 2024 klokken 13:00.
Måltider:
- Fredag: Aftensmad.
- Lørdag: Morgenmad, frokost og aftensmad.
- Søndag: Morgenmad og frokost.
Overnatning: I bliver indlogeret på 4-personers værelser. Linned og håndklæder er inkluderet.
Pris: Samværsweekenden er GRATIS at deltage i og vi dækker også transporten til kurset.
Vi glæder os til at se jer!
Bifrost
Projektet har 2 spor:
Weekenden kører i to parallelle spor med indlagte fælles oplæg og aktiviteter:
Strukturspor om procedurer til forebyggelse og håndtering af samværssager.
- Stå stærkere som fællesskab med solide procedurer for håndteringen af brud på samværspolitikken.
- Bliv personligt og fagligt klædt på til at tage de svære samtaler, der ofte følger med samværssager.
- Få sparring med andre lokalforeninger og Bifrosts samværskonsulenter.
Kulturspor om hvordan I udvikler en tryg og motiverende kultur i jeres fællesskab.
- Bliv klogere på, hvordan I kan udvikle jeres foreningskultur med opmærksomhed på grænser og tryghedsfremmende faktorer.
- Bliv komfortabel som facilitator af samtaler om samvær, kultur, grænser og trygge fællesskaber i foreningen.
- Få sparring med andre lokalforeninger og Bifrosts samværskonsulenter.
Det er en stor fordel at deltage flere fra samme lokalforening, så I kan deltage i begge spor.
Jonathan "Owen" Vesth
Projektleder
Jv@landsforeningenbifrost.dk
Morten Pedersen
Projektleder
Mp@landsforeningenbifrost.dk