Kurser i Bifrost
Landsforeningen Bifrost udbyder hvert år kurser i f.eks. bestyrelsesarbejde, samvær, tryghed, kassererarbejde og meget mere – og i uge 30 forløber den faste Orkerne Kommer! sommerskole sig.
Derudover samarbejder vi med organisationer som DUF, DDS og Danmarks Naturfredningsforening, og inviterer sporadisk på kurser og forløb fra eller med disse organisationer rundt om i Danmark.
På denne side kan du læse mere om alle de fede tilbud, samt hvordan du kan deltage!
Enkeltstående kurser
Disse kurser er som udgangspunkt tilgængelige året rundt, og udbydes som regel af landsforeningens sekretariat.
Hvem kan deltage?
Såfremt du er medlem af en af landsforeningens mange medlemsforeninger kan du deltage i ethvert kursus, givet der ikke er bestemte begrænsninger på eksempelvis alder eller geografi.
Hvordan?
For at deltage i et af nedenstående kurser bedes du benytte de pågældende kontaktoplysninger ved det enkelte kursus, eller holde øje med Bifrost på Facebook og Instagram – det er nemlig her vi reklamerer med kurserne, udover via mails til lokalforeningernes bestyrelser.
Hvor?
Kurser kan både finde sted i din eller en anden medlemsforenings lokaler, eller på Bifrost kontoret på Esromgade 15, opg. 1, 3. sal i København N.
Hvad koster det?
Alle dags- og aftenkurser afviklet af Bifrost er gratis, og typisk giver landsforeningen frokost/aftensmad til kurset. Det vil fremgå af det givne kursus. Weekendkurser kan typisk godt kræve deltagerbetaling, men vi bestræber os på at holde prisen så lav som muligt.
Sammen om fritid
I led med projektet Sammen om Fritid udbydes kurser, hvor der arbejdes med jeres egne aktiviteter, og udvikles konkrete tiltag, I kan bruge med det samme.
I får blandt andet:
– Konkrete greb til at styrke inklusion og tryghed
– Nye perspektiver på jeres aktiviteters rammer
– En handleplan, der kan implementeres i jeres hverdag
– Redskaber til at skabe inkluderende fællesskaber, hvor flere bliver og engagerer sig
Kassererarbejde og foreningsøkonomi
Kursus i kassererarbejde og foreningsøkonomi er for jer, der sidder som kasserer eller bestyrelsesmedlem, er projektleder eller blot er nysgerrig på hvordan foreningsøkonomi og kassererarbejde hænger sammen. Kurset kan både være en grundig gennemgang af regnskabsåret og relevante hjælpemidler, eller en genopfriskning af bestemte elementer af arbejdet, såsom bogføring og regnskab.
Til kurset introduceres deltagere også for Bifrosts regnskabsmodul i ForeningLet.
Frivilligledelse på conventions
Kurset er tiltænkt frivillige, som står med ansvaret for at lede andre frivillige kræfter til en convention. Det gælder både cosplay conventions såvel som bræt- eller rollespilsconventions.
Bestyrelse 101 + 102
Bestyrelse 101 er for jer, der enten aldrig har siddet i bestyrelse, er ny i en bestyrelse eller mangler en solid genopfriskning. Kurset dykker ned i, hvordan en bestyrelse er sammensat, de forskellige roller og ansvarsområder, og prøver at finde svar på de spørgsmål, som man kan gå rundt med.
Bestyrelse 102 er for jer, der har været til bestyrelse 101 eller allerede kender til det basale bestyrelsesarbejde, og godt kunne tænke jer at gå mere i dybden. Kurset gennemgår forskellige typiske problematikker og løsninger, hvor vi håber at understøtte erfaringsudveksling på tværs af deltagerne. Kurset handler om sammenspillet mellem bestyrelse og forening, forståelse af foreningstrekanten, og hvordan man arbejder hen mod den foreningskultur, som man drømmer om.
Samvær
Samværskursus inviterer konsulenter fra Bifrost ud til jer, i jeres lokalforeninger, for at hjælep jer med netop jeres behov for afklaring eller støtte vedrørende samvær. Det kan f.eks. være en basal introduktion til at arbejde med en samværspolitik, eller konkret sparring om hvordan den givne forening bedst muligt indretter sine procedurer for samværsarbejde – såsom ved personsagsbehandling.
Samværsuddannelse (weekend)
Formålet med uddannelsen er at understøtte den langsigtede udvikling i jeres forening, så alle, der har lyst til at engagere sig i foreningens aktiviteter og formål, føler sig velkomne og ved, hvordan de deltager i fællesskabet.
I vil blive klædt på til, hvordan I opstiller rammer for, hvordan I er sammen som fællesskab, samt hvordan I er tydelige omkring, hvordan I håndterer sager og arbejder målrettet med den sunde samværskultur i foreningen.
Fondsøgning
På dette kursus får du en introduktion til fondssøgning og indsigt i, hvordan du arbejder strategisk med finansiering. Vi ser på, hvordan man identificerer relevante fonde, formulerer en stærk ansøgning og øger chancerne for at få støtte til sine idéer. Kurset henvender sig både til nybegyndere og til dem, der ønsker at styrke deres arbejde med fondsansøgninger.
Sådan laver du børnerollespil
På dette kursus får du en introduktion til planlægning og afvikling af børnerollespil med fokus på leg, fortælling og trygge rammer. Vi ser på, hvordan man udvikler simple scenarier, skaber gode oplevelser for deltagerne og tilpasser aktiviteter til forskellige aldersgrupper. Kurset er relevant for både nye og erfarne arrangører, der ønsker inspiration til at arbejde med rollespil for børn.
Din Idé?
Har du et ønske eller en idé til et kursus? Udbydes der i øjeblikket ikke et kursus som interesserer dig eller din bestyrelse, kan I sende en mail til aktivitet@landsforeningenbifrost.dk eller finde vores andre kontaktoplysninger nedenfor.
Faste eller tilbagevendende kurser
Level up weekend
Hvert år afholder Bifrosts supersoldat Level Up Weekend, som et særligt årligt arrangement tilrettelagt af supersoldaten, ofte baseret på ønsker fra lokalforeningers medlemmer. Kurset foregår over en hel weekend, og temaerne har været meget alsidige!
Næste Level-Up Weekend er i 2027/2028.
sommerskolen
Hvert år til “Orkerne Kommer!”-sommerskolen lærer du om rollespilsdesign og udvider dit netværk samtidig!
