Vedtægter

Download vedtægterne her.

Vedtægter

Gældende pr. 21. november 2020

Kapitel 1: Landsforeningens navn og formål

  • 1 Landsforeningens navn er: “Bifrost”.
    Stk. 2 Landsforeningens undertitel er: ”Landsforeningen for Kreativ Udvikling af Børn og Unge”
  • 2 Landsforeningen er frivilligt baseret og ikke kommercielt. Landsforeningen er partipolitisk og religiøst uafhængigt.
  • 3 Landsforeningens formål er at udvikle børn og unge til at blive empatiske og kreative mennesker der aktivt arbejder for at skabe fællesskaber, oplevelser og bruge det de lærer til at tage aktiv del i det danske og internationale samfund.
  • 4 Som medlemmer kan Landsforeningen optage børn, unge og voksne, der tilslutter sig Bifrost formål og bruger Bifrosts metode til at styrke deres handlekraft, empati, refleksion og skaberglæde.

Stk. 1. Bifrosts kodeks

  1. Der er altid plads til en til
  2. Man er altid medskaber af sin oplevelse
  3. Man skal behandle alle med respekt
  4. Man skal altid vise hensyn

Kapitel 2: Landsforeningens struktur

  • 3 Landsforeningen har følgende interne organer:
  1. Generalforsamlingen
    2. Hovedbestyrelsen
    3. Forretningsudvalget

Alle interne organer kan oprette andre organer inden for de kompetencer, der udstikkes af vedtægterne.
Stk. 2 Landsforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

Stk. 3 Hovedbestyrelsen er landsforeningens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne.

Stk. 4 Landsforeningens daglige ledelse foretages af Forretningsudvalget.

  • 4 Som medlem optages enhver individuel person, der kan tilslutte sig landsforeningens formål. Stk. 2 Medlemskab af landsforeningen sker gennem en af landsforeningens lokalforeninger.
  • 5 Som lokalforening optages enhver demokratisk forening, der tilslutter sig landsforeningens formål.

Stk. 2 Som lokalforening betragtes enhver forening, der ved skriftlig henvendelse til landsforeningen har

1) Ytret ønske om medlemskab, som har betalt det af generalforsamlingen fastsatte kontingent, samt har
2) Fået deres medlemskab godkendt af forretningsudvalget på baggrund af de i § 5, stk., 2 fremsatte retningslinier.

  1. a) Lokalforeningen skal være demokratisk foreningsmæssigt opbygget.
    b) Lokalforeningen skal have en selvstændig organisation og være økonomisk og partipolitisk uafhængig.
    c) Lokalforeningen skal have en demokratisk ledelse. Ved dette forstås, at der skal være valg til ledelse hvert år, fortrinsvis på et årsmøde eller lignende. Medlemmer af ledelsen kan maksimalt
    d) vælges for 4 år af gangen og der skal mindst være et medlem af ledelsen på valg hvert år.
    e) skal imødekomme henstillinger om at overholde dansk lovgivning.

Stk. 3 En lokalforening der ikke overholder retningslinjerne i § 5 stk. 2 kan ekskluderes af forretningsudvalget.

Stk. 4 Lokalforeninger er med i landsforeningen indtil de skriftligt melder sig ud eller forretningsudvalget melder dem ud på baggrund af manglende kontingentindbetaling.

Stk. 5 Lokalforeninger er suveræne og uafhængige af landsforeningen. Landsforeningens centrale organer kan ikke afsætte eller vælge tillidsvalgte i lokalforeninger, og kan heller ikke omstøde afgørelser taget af deres egne valgte organer.

Stk. 6 Ingen ændringer i vedtægterne kan fratage en lokalforening retten til at melde sig ud af landsforeningen.

Stk. 7 Medlemskabet følger kalenderåret.

Kapitel 3: Ordinær generalforsamling

  • 6 Den ordinære generalforsamling træder sammen hvert år inden 30. november. Det nøjagtige tidspunkt fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 2 Den ordinære generalforsamling skal indkaldes via email af hovedbestyrelsen senest fire uger før afholdelsen.

  • 7 Generalforsamlingen drøfter alle vigtigere spørgsmål af betydning for landsforeningens virksomhed og kan kræve landsforeningens øvrige organers redegørelse for ethvert spørgsmål herom.

Stk. 2 Generalforsamlingen afstikker retningslinjer for hovedbestyrelsens og forretningsudvalgets arbejde og landsforeningens øvrige virke.

Stk. 3 Der kan ikke stemmes med fuldmagter på generalforsamlingen.

Stk. 4 Afstemninger ved generalforsamlingen afgøres ved almindeligt stemmeflertal, undtaget hvis andet er foreskrevet i vedtægterne. I tilfælde af stemmelighed bortfalder et forslag.

Stk. 5 Vedtægtsændringer vedtages af generalforsamlingen. Dette kræver to tredjedele flertal.

Stk. 6 Er der to modstridende ændringsforslag stemmes der om det første, vedtages dette ikke
stemmes der om det andet. Hvis der er flere end to fortsætter denne proces indtil et forslag er
vedtaget eller alle forslag er faldet. Der stemmes altid om det mest radikale eller omfattende forslag
først.

Stk. 7 Vedtægtsændringsforslag skal være formanden/-kvinden/-personen i hænde senest ti dage før generalforsamlingen.
Disse vedtægtsforslag skal senest en uge før generalforsamlingen meddeles landsforeningens medlemmer via e-post.

  • 8 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning fra forretningsudvalget, landsforeningens regnskab, samt en opdateret økonomisk status
    pr seneste afsluttede måned.
  3. Forelæggelse og drøftelse af indkomne forslag, herunder fastlæggelse af medlemskontingentet for det kommende kalenderår.
  4. Valg af formand/-kvinde/-person og næstformand/-kvinde/-person jf. § 12.
  5. Valg af Hovedbestyrelse og suppleanter jf. § 13.
  6. Valg af intern og ekstern revisor jf. § 21.
  7. Vedtagelse af eventuelle instrukser til hovedbestyrelsens og forretningsudvalgets arbejde i det
    kommende år.
  8. Eventuelt

Stk. 2 Valget af formanden/-kvinden/-personen og næstformanden/-kvinden/-personen kræves kun på dagsordenen hvert andet år.

Stk. 3 Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når der skriftligt begæres ønske herom af
1) mindst en tredjedel af landsforeningens individuelle medlemmer,
2) mindst en tredjedel af landsforeningens lokalforeninger,
3) et simpelt flertal af hovedbestyrelsens medlemmer, eller
4) et simpelt flertal af forretningsudvalgets medlemmer.
Begæringen stiles til formanden/-kvinden/-personen, og skal indeholde angivelse af ønsket dagsorden.

Stk. 4 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal udsendes senest fire uger efter at formanden/-kvinden/-personen har modtaget begæringen. Dette sker efter bestemmelser i § 6, stk. 2.”

  • 9 Møderet og taleret på generalforsamlingen har alle delegerede, formandskabet og hovedbestyrelsen. Alle delegerede har desuden stemmeret som beskrevet i
  • 10.Hovedbestyrelsen kan invitere yderligere personer til generalforsamlingen som således får møderet og taleret.

Kapitel 4: Valg

  • 10 Stemmeberettigede er alle lokalforeninger, der senest dagen forinden har betalt kontingent. Hver lokalforening kan sende op til 4 delegerede. Delegerede fra aktive lokalforeninger har hver 5 stemmer. Delegerede fra ikke-aktive lokalforeninger har hver 1 stemme. Delegerede kan kun repræsentere én lokalforening. Delegerede skal være medlem af en lokalforening. Ved fremmøde af mindre end fire delegerede bortfalder de ikke repræsenterede stemmer. Hver lokalforening er selvsupplerende med delegerede.

Stk. 2 Aktiv er de lokalforeninger der det foregående år har produceret 1 aktivitet hvert kvartal. En aktivitet fastsættes til at være en formålbestemt aktivitet, der i forvejen er annonceret per hjemmeside, e-mail, post, medlemsblad eller opslag.
Aflyste aktiviteter tæller ikke med.

Stk. 3 Der kan ikke stemmes per fuldmagt.

  • 11 Ved personvalg får hvert stemmeberettiget medlem en blank stemmeseddel. Denne påføres i
    sideordnet rækkefølge op til halvdelen af det antal kandidater, der skal vælges. Er antallet af
    kandidater ulige oprundes til nærmeste hele tal. Er der på stemmesedlen flere end det maksimale antal navne, er denne ugyldig.

Stk. 2 Har to eller flere kandidater fået lige mange stemmer, og kan ikke alle opnå valg, afholdes en
ny valgrunde mellem disse i henhold til stk. 1.

Stk. 3 Er der efter to afstemningsrunder fortsat to eller flere kandidater, der har lige mange stemmer,
afgøres rækkefølgen ved lodtrækning foretaget af dirigenten i de øvrige medlemmers påsyn.

  • 12 Generalforsamlingen vælger en formand/-kvinde/-person, og dernæst en næstformand/-kvinde/-person jf. § 8.

Stk. 2 Formandskabet, Formand/-kvinde/-person, og næstformand/-kvinde/-person, er valgt for en periode på to (2) år.

  • 13 Generalforsamlingen vælger femten medlemmer til hovedbestyrelsen, jf. § 8.

Stk. 2 Hovedbestyrelsen er valgt for en periode på to år. Halvdelen af hovedbestyrelsen er skiftevis på valg. Otte hovedbestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år og syv hovedbestyrelsesmedlemmer er på valg lige år.

Stk. 3 Såfremt der er flere ledige pladser end beskrevet jvf. §13 Stk. 3, sættes disse også på valg, men kun for den resterende valgperiode. Disse pladser tilfalder de valgte hovedbestyrelsesmedlemmer med lavest stemmetal.

Stk. 4 Generalforsamlingen vælger højst to suppleanter til hovedbestyrelsen, jf. § 8.

Stk. 5 Suppleanter er valgt for en periode på et år.

Kapitel 5: Forretningsudvalget

  • 14 Forretningsudvalget består af formand/-kvinde/-person, næstformand/-kvinde/-person og tre medlemmer af hovedbestyrelsen.

Stk. 2 Forretningsudvalget konstituerer sig selv med andre funktionsposter end formand/-kvinde/-person og næstformand/-kvinde/-person.

Stk. 3 Afgår formanden/-kvinden/-personen i valgperioden, indtræder næstformand/-kvinde/-person som formand/-kvinde/-person, og forretningsudvalget konstituerer sig selv med andre funktionsposter. Såfremt et hovedbestyrelsesmedlem udtræder af forretningsudvalget, vælges et nyt hovedbestyrelsesmedlem til forretningsudvalget på førstkommende hovedbestyrelsesmøde.

Stk. 4 Hvis der indsuppleres til formand/-kvinde/-person, skal der afholdes valg til posten ved førstkommende generalforsamling.

  • 15 Forretningsudvalgets arbejde ledes af formanden/-kvinden/-personen og i dennes fravær af næstformanden/-kvinden/-personen.

Stk. 2 Forretningsudvalgets beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af
stemmelighed bortfalder forslaget.

Stk. 3 Ved forretningsudvalgsmøderne har forretningsudvalgsmedlemmer møderet, taleret og
stemmeret. Andre personer kan inviteres af forretningsudvalget og har således møderet og kan tillige tildeles taleret.

  • 16 Forretningsudvalget kan med bindende virkning træffe beslutninger på landsforeningens vegne.

Stk. 2 Formanden/-kvinden/-personen eller næstformanden/-kvinden/-personen tegner landsforeningen sammen eller i forening med et andet medlem af forretningsudvalget.

Stk. 3 Forretningsudvalget kan uddele skriftlig fuldmagt til andre end de i stk. 2 nævnte.

  • 17 Forretningsudvalget har ansvaret for at planlægge og organisere centrale aktiviteter. Herunder omfattes alle økonomiske dispositioner og alle løbende beslutninger.

Stk. 2 Forretningsudvalget ansætter og afskediger ansatte i landsforeningen.

Kapitel 6: Hovedbestyrelsen

  • 18 Hovedbestyrelsen består af femten menige medlemmer kaldet hovedbestyrelsesmedlemmer, samt formandskabet.

Stk. 2 Såfremt et medlem af hovedbestyrelsen udtræder, indtræder suppleanterne i den rækkefølge
de er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 3 Hvis der indsuppleres til hovedbestyrelsen, skal der afholdes valg til posten ved førstkommende generalforsamling.

Stk. 4 Blandt hovedbestyrelsens medlemmer udpeger hovedbestyrelsen tre medlemmer til
forretningsudvalget.

  • 19 Hovedbestyrelsens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af
    stemmelighed, er formandens/-kvindens/-personens stemme udslagsgivende.

Stk 2 Ved hovedbestyrelsesmøder har hovedbestyrelsesmedlemmer, formandskabet møderet, taleret og stemmeret. Suppleanter til hovedbestyrelsen har møderet og taleret. Øvrige medlemmer har møderet og kan tildeles taleret.

  • 20 Hovedbestyrelsen har ansvaret for at indkalde til generalforsamlingen. Derudover skal
    hovedbestyrelsen arbejde med landsforeningens strategi samt arbejds- og politiske program.

Stk. 2 Hovedbestyrelsen har ansvaret for at iværksætte og varetage opgaver som blev vedtaget på
generalforsamlingen.

Stk. 3 Hovedbestyrelsen kan løbende revidere budgettet.

Kapitel 7: Regnskabspraksis

  • 21 Forretningsudvalget har ansvar for at der føres et bogholderi og regnskab, der til enhver tid
    udviser landsforeningens drift og økonomiske stilling på en overskuelig måde.

Stk. 2 Landsforeningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 3 Regnskabet revideres og påtegnes af de på generalforsamlingen valgte interne og eksterne
revisorer, der til enhver tid kan forlange samtlige bilag og dokumentation for kasse-, bank- og
girobeholdningen forevist.

Stk. 4 Regnskabet udsendes snarest efter færdiggørelse.

Kapitel 8: Landsforeningens opløsning

  • 22 Landsforeningen kan opløses ved to tredjedele flertal ved to på hinanden følgende
    generalforsamlinger.

Stk. 2 Ved opløsning skal landsforeningens midler anvendes i henhold til landsforeningens formål. Det fastlægges nærmere af generalforsamlingen og udføres af den, som generalforsamlingen udpeger hertil.

 

 

Sidst opdateret den marts 18, 2021 af Bifrost