Helt ude i skoven!

Mere naturformidling i rollespil!

“Helt Ude i Skoven” var et Bifrost naturformidlingsprojekt  i samarbejde med Friluftsrådet. Projektet handlede om at bruge rollespil som værktøj til naturformidling, men samtidig også give børn og unge fællesskaber for livet gennem naturrollespil.

Projekt sluttede i oktober 2020, hvor der havde været over 1300 børn og unge igennem et eller flere rollespil med fokus på naturformidling. Derudover blev 
der også uddannet over 300 unge i alderen 15-25 år i hvordan man bruger naturformidling i rollespil, og hvordan de kunne inddrage deres lokale natur i deres rollespil. 

Projektet omhandlede:
At få flere børn og unge ud i naturen, som en del af deres hverdag, igennem rollespil. At få flere nuværende lokale afdelinger til at blive opmærksomme på naturen omkring dem. At styrke børn og unges naturfaglige dannelse.

Vil du bruge naturformidling?

Har jeres lokalforening en drøm om at få mere naturformidling i jeres rollespil? Som en del af projektet blev der udarbejdet 7 grejkasser, så man nemt kan få mere naturformidling i ens rollespil

I kan finde meget mere om vores grejkasser her.

Cæcilie Ryhl Olsson

Var projektleder for Helt ude i skoven